| Så er det nye kursusprogram for efteråret 2010 klar. Du kan bestille et kursusprogram, eller du kan melde dig på et eller flere kurser her. Du er også velkommen til at kontakte KludeMarie telefonisk, pr. mail eller i butikken for at høre nærmere....
Efteråret i KludeMarie kommer i år til at stå i skæreteknikkens tegn. Vi laver 5 kurser med 5 forskellige teknikker. Der lægges vægt på teknikkerne, og derfor kan du kun nå nogle enkle og små produkter, som f.eks. dækkeserviet, pude og grydelap. Til alle kurser skal du medbringe skæreplade, skærelinealer, skærekniv, stof og symaskine. Materialeliste udleveres til hvert kursus. Du kan tilmelde dig hvert kursus for sig, eller alle kurser samlet, og spare 10%. Der skal være 5 tilmeldte for at kurset bliver til noget, max. 7 deltagere.
Almindelige bestemmelser for kurser:
Din plads på kurset er reserveret, når kursusbeløbet er betalt, senest 10 dage inden kurset afholdes. Beløbet refunderes ikke ved afbud senere end 8 dage før kursusdato.
Gennemføres kurset ikke på grund af f.eks. manglende tilmelding eller sygdom, refunderes det betalte kursusgebyr.
Materialeliste udleveres ved bindende tilmelding.
Stof og materialer til kurserne kan købes i forretningen, men man er velkommen til at medbringe sit eget.
Gratis te, kaffe og isvand tilbydes.
Det fortløbende hold om formiddagen fortsætter. Om du er nybegynder eller øvet, til håndsyning eller maskine, er lige meget. Du skal bare have lyst til at udfordre dig selv og lyst til at blive inspireret midt i alle de skønne stoffer.
Der vil være oplæg til fortrinsvis tæpper, til både håndsyning og forskellige maskinsyningsteknikker. I første omgang vil det være enkle teknikker, med fokus på leg med farverne. Har du selv fundet et mønster på et tæppe du gerne vil sy, kan det også sagtens lade sig gøre. Skæreteknik, syteknikker, montering, quiltning etc. vil indgå i undervisningen efterhånden som det bliver aktuelt.
Lyder det interessant, så meld dig til hold 1 |